Lyd medley'et er faktisk ikke fra Run Rose singlen, men fra vores sidste job på Skanderborg Festival i 1996.
Vi havde spillet på Tobakken i Esbjerg dagen før og vi kom faktisk for sent til jobbet i Skanderborg, så vi spillede lidt kortere end normalt.
Min historie med Savage Rose startede omkring nytår 95-96.
Moussa Dialo ringede til mig på vegne af Thomas Koppel som havde set mig spille med Dicte.
Jeg var til audition Januar 1996 i Thomas & Annisette's kolonihavehus i Sydhavnen, Kbh. Det var en svær audition fordi vi spillede i deres dagligstue uden sanganlæg og derfor med meget lav lydstyrke. Thomas var derfor også i tvivl og jeg fik en anden prøve et par uger senere. Denne gang i et øvelokale, nu gik det heldigvis bedre og Thomas sagde at de var indstillet på at prøve mig.
Øveperioden op til forårsturen var en del anderledes end noget jeg havde prøvet før. Thomas optog alle øvegange på DAT bånd og lyttede dem efterfølgende igennem.
Så modtog bandet et brev (før email's tid) hvori han gennemgik ting han gerne ville have ændret. I den proces forsvandt der også flere musikere.... Det var hårdt, men også lærerigt.
Det var derfor noget af en milepæl for mig da vi endelig havde spillet vores første job. Det var i Ringsted kongrescenter, og Savage Rose fik kanon anmeldelser, heldigvis..
Bandet bestod på det tidspunkt af Moussa, Simon West, Ray Fuller, Jacob Andersen, Pia Trøjgård, Susanne Carstensen og jeg selv. Da vi startede sommerturen var Pia og Susanne ikke med, men derimod Sharon Fuller og Lise Dandanell.
Savage Rose perioden er for mig stadig noget af det største, rent musikalsk jeg har været med i. Jeg spillede et job mere med SR i Falconer Salen i 2001. Det var til KAD's 100 års jubilæum.
Året efter ringende Thomas til mig vedr. en ny tur, men jeg måtte desværre takke nej, da jeg var på tur med Cowgirls..