Født 1968 i Århus, DK.
Fik mit første trommesæt - et sort Aria sæt - i 1978. Spillede til Shubidua plader og synes, sikkert som den eneste, at det lød godt.
I 1979 spillede jeg mit første større job med Asfalt. Det var i Odd fellow palæet, til Danmarks første børnerock festival arrangeret af vores store helte Parkering forbudt. Som 12 årig startede jeg med at spille til Deep Purple, Thin Lizzy plader og var begyndt at gå med aviser. Alle pengene blev selvfølgelig brugt på "kvalitets" bækkener, koklokker, stativer og i '82 havde jeg sparet penge sammen til et Pearl wood fiberglass trommesæt.
I '87 rejste jeg til Hollywood, USA, for at gå på PIT, Musicians Institute. I det år jeg gik på PIT fik jeg undervisning af Ralph Humprey, Joe Porcaro, Steve Houghton, Casey Scheurell og mange flere.
Jeg modtog "Most improved player" Sabian prisen i 1988.
Året efter spillede jeg min første teater forestilling på Århus Teater.
I sommeren '90 mødte jeg tilfældigt Lars Alsing fra Airplay studiet. Lars var igang med at producere en Lars Muhl plade (When angels fall,") som jeg endte med at spille på. Året efter var Muhl & the Pets på tur i Danmark/Sverige.
I 1993 kom jeg med i Skagarack. Vi lavede en cd (Big Time) og spillede efterfølgende en turne. Samtidig med at vi turnerede med Skagarack, var jeg begyndt at spille med Dicte, fra det netop opløste Her Personal Pain. Dicte havde kontrakt med Sony. "Between any four walls" blev indspillet i Puk studiet, hvorefter vi turnerede resten af året.
I årene 95-96 var det mest teater og undervisning jeg koncentrerede mig om. På teater siden var det "Rocky Horror show", "Chess" og "Crazy for you" der blev spillet og jeg begyndte ligeledes at undervise på Rytmisk musikkonservatorium i Århus.
Omkring nytår 96 blev jeg inviteret til en audition ved Thomas Koppel og Annisette i deres kolonihus ved sydhavnen i Kbh. Savage Rose udgav cd'en "Black Angel" i 95 og en stor turne var booket i foråret/sommer 96. Turen med Savage Rose var en stor succes og er stadig noget jeg tænker tilbage på.
I 1997 var jeg i Real world studios i England for at indspille en cd med Maryam Mursal. Cd'en blev udgivet på Peter Gabriel's pladeselskab Real world records og i '98 turnerede vi USA og Canada i 5 uger. Derudover spillede vi også i Danmark, Norge, Sverige, Finland, England og Spanien.
Året efter begynde jeg at spille med Poul Krebs som jeg indtil videre har spillet ca. 300 koncerter med....
Ud over at spille med Poul Krebs har jeg i 2002 spillet 60 koncerter med Sanne Salomonsen, Lis Sørensen og Tamra Rosanes i Cowgirls.
Til Skanderborgs 25 års jubilæums koncert 2004, spillede jeg i husorkestret, hvor vi bl.a. spillede med One Two, Sko & Torp, Lars H.U.G., Lis Sørensen, Sanne Salomonsen og Thomas Helmig. Uden tvivl nok højdepunktet for mig som musiker. -Koncerten blev desuden optaget og vist på DR1.
Efterfølgende har jeg spillet afløser jobs med Sko & Torp samt div. lukkede jobs med One Two.. - August 2006 |
|